Jeg har igennem det sidst år gået regelmæssigt hos Mette for at arbejde med udfordringer med selvværd og gamle destruktive tankemønstre. Fra dag et har jeg følt mig både mødt og forstået i mine svære følelser, så det er altid en forløsning at sidde i stolen til en times konstruktiv omsorg, der betyder, at jeg går fra aftalen en del lettere om hjertet. Arbejdet med sit selvværd og sig selv er en kontinuerlig proces, og derfor vidste jeg godt, at det ikke er et quick fix, der klares på et par gange. Men det bliver hele tiden nemmere, og når jeg kigger tilbage på det sidste år, så kan jeg mærke, at jeg er kommet langt. Jeg kan klart anbefale Mette som Psykoterapeut – hun er faglig dygtigt men vigtigere endnu, så giver hun en lyst til at åbne op og turde være sårbar.
Lise Marie
“Jeg startede i terapi hos Mette for mere end 1 år siden.
Det har været en rejse, som jeg vil være evigt taknemmelig for, at jeg foretog med lige præcis Mette.
Da jeg startede, var jeg så belastet af mange forskellige ting i mit liv og var overvældet af mine egne følelser.
Jeg oplevede bl.a at være helt alene og meget forkert.
Jeg havde brug for en, der forstod hvad jeg sagde og en der var på mit hold.
Den omsorg, der er for mig i det rum med Mette, er det, jeg har brug for, så jeg kan udvikle mig.
Mette har hjulpet mig til at få kigget på de mønstre, som jeg har haft hele mit liv i relation til andre og ikke mindst hvorfor.
Hun har hjulpet mig til at forstå og acceptere mig selv mere, så jeg kan stå mere fast på mine grænser og værdier i forhold til at tage plads blandt andre.
Kadencen i samtalerne er naturligvis ændret i takt med tiden.
Men jeg kommer ikke til at slippe Mette. Jeg vil til evig tid have brug for hendes hjælp til at håndtere de nye udfordringer, jeg ved, der kommer”
Rikke, 50 år
